
TRO, HÅB & KÆRLIGHED
Et sprudlende foredrag om at møde os selv, på rejsen fra barn, ung, voksen, mor og moden kvinde. Alle de følelser vi kan gemme på indeni, og være bange for at lukke op for, i de fællesskaber vi indgår i. Men hvordan finder vi os egentlig tilrette i livets bevægelighed. Kan vi overhovedet finde balancen?
Foredraget er et nærværende personligt foredrag, som tager fat i emner, som vedrører alle kvinder i mere eller mindre grad. Fortidens mønstre kan igen og igen kaste os rundt, ubevidst. Usikkerhed, skæve fællesskaber, spejlneuroner, manglende anerkendelse af egen og andres succes, sladder og fortrolighed, noget om at ligne sine forældre, selvom vi ikke vil, og hvorfor vi bliver i relationer, arbejde m.m., selvom vi godt ved, det mærkes forkert.
Hvor kommer alt det med TRO, HÅB & KÆRLIGHED, ind?
Lad os sammen tale om det og drikke en god kop te.
Jeg inviterer dig ind til dialog, i små saloner, landet rundt. Lad os tale om det sammen over en god kop the. I et trygt fundament for at lytte og dele de erfaringer vi er rundet af, fra tidligere generationer, og hvordan vi med TRO, HÅB & KÆRLIGHED, kan ændre rejsen – til at være hele mennesker i os selv – med hinanden.
FOREDRAGET ER FOR DIG SOM VIL HAVE ET GODT GRIN OVER DIG SELV OG MIG, OM HVORDAN VI KAN SPÆNDE BEN FOR OS SELV, IGEN OG IGEN. OG HVORDAN GULDET OFTE LIGGER I DE KRISE, VI FÅR PRÆSENTERET I LIVET.
Jeg taler om de sider i os selv, vi pakker væk, pga skam, og hvorfor de sider opstår. Hvordan du med din bevidsthed kan opløfte dig selv og “aflive” siderne, og sætte dig fri.
Du loves en stund med god energi, kærlighed, grin og genkendelighed. En hyggelig stund, hvor du kan lytte og deltage præcis, som du har lyst til.
Foredraget vil bringe dig en kanaliseret guidet meditation, hvor du favnes af højere energier, og mærker dig selv, dybt og nærværende
Foredraget er 2 timers varighed.
Kind words
DET SIGER GÆSTER

Formidling har været centrum for hele Kiras arbejdsliv. Hun er oprindeligt uddannet folkeskolelærer. Men interessen for samspil mellem mennesker, sprogets indflydelse, almen psykologi og neuropsykologi, samt forståelsen for årsag bag kroppens sygdomme – og en medfødt nysgerrighed og lyst til at dykke ned i det usagte – gør at hun i mange år har afsøgt områderne indenfor ledelse, kommunikation og rådgivning.
I 2015 åbnede hun egen klinik, hvor hun i dag tilbyder rådgivning til børn og unge, som trænger til at få set ” DET HELE MENNESKE” igennem.
Sideløbende har hun udbygget sin virksomhed med specialister, som hentes ind, for at samle alle muligheder og tråde omkring dig.
I dag rådgiver hun desuden voksne, som ønsker hjælp til større bevidsthed, og ønsker om at have et godt liv, privat og professionelt.
Til foredraget vil du blive guidet igennem en intuitiv meditation, som bringer indre erkendelser til dig.
Du præsenteres for hendes teoretiske og praktiske tilgang, og hvordan hun bruger sine evner.
Undervejs vil du opleve, hvordan hendes klarsyn kommer med budskaber, som er til dig som er klar til at tage i mod. Humor og storytelling fra eget liv er omdrejningspunktet for det rum, du inviteres ind i.